Lækker nok til at have to bøger

Kartoflen har mange egenskaber, en interessant historie, og så smager den skønt. Det har fået flere forfattere til at at kaste sig over både knolden, og det er der kommet to gode bøger ud af.

KARTOFLER

Fire mesterkokke viser i bogen ”KARTOFLER”, hvordan kartoflen kan anvendes i alt fra gastronomi på allerhøjeste plan til lækre hverdagsretter.

Det skriver Muusmann’forlag i en pressemeddelelse om deres nye bog "KARTFOFLER".

Kokkene Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Hans Beck Thomsen og Søren Gericke viser i det 272 sider lange værk, hvordan kartoflen både kan bruges på hverdagsbordet og i den finere kogekunst.

Derudover giver kartoffelavler Søren Vieuf et indblik i de mange forskellige, mere eller mindre kendte sorters særlige egenskaber, hvordan man kan dyrke dem i de fleste haver, og hvordan man opbevarer dem bedst muligt.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Heldige kartoffel - den skrælgode historie om hele Danmarks nationalspise

Kartoflen kommer på bordet til hverdag. Til fest. Den skaber sammenhørighed, den giver næring og byder på smag. Bogen Heldige kartoffel er historien om kartoflens lange rejse fra Sydamerika og ind i danskernes køkken i 1700-tallet, historien om en ukendt sydamerikansk knold, der i dag nærmest er dansk folkeeje. I dag er kartoflen den vigtigste fødevare i Danmark, men da den først kom til landet, var den en udskældt, lille knold.

Det skriver Turbine Forlaget på deres hjemmesiden om bogen "Heldige Kartoffel".

Udover at følge kartoflens vej fra Sydamerika til dansk nationspise, indeholder bogen også interviews med en række kendte danskere, der alle fortæller om deres forhold til kartoflen.

Forfatterne er Thorsten Asbjørn og Peter Borberg, der sammen har kommunikationsvirksomheden Asbjørn og Borberg.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.